tirsdag den 18. september 2012

TrekAmerica Tour - Dag 10 - 14

Orlando + Miami:


Vores første dag i Orlando tilbragte vi med outlet shopping og marked - uff, vi havde svært ved at begrænse os! Efter mange timers tøj, sko og diverse virkelig crappy made-in-china-ting vendte vi snuden hjemad. Efter en times afslapning på terrassen gik vi med de andre ned for at spille volleyball - se billederne! Det er ikke kønt, men til gengæld var det ret sjovt! ;-)










Disney

Disney World Orlando kan helt klart anbefales - vi var alle fuldstændig vilde med det, selv efter 13 timer i streg med diverse forlystelser, parader, shows og fyrværkeri blev der sunget Disney sange i bilen på vej hjem! Disney er i sandhed magisk! Janne og Marie - som tilsyneladende ikke kan få det vildt nok - brugte halvdelen af dagen i Hollywood Studios, mens Natalie, Carmen og jeg selv chillede i Magic Kingdom, hvor det igen igen lykkedes os, at tiltrække en masse opmærksomhed (ikke med vilje, selvfølgelig) :-) I "The Laugh Floor" en attraction baseret på tegnefilmen Monsterns Inc. endte vi på storskærmen, hvor vi underholdte hele publikum i en 5 minutters tid - haha! Senere stødte vi på Buzz Lightyear, som vi bare måtte have et billede med! Buzz har the hots for Nattie :-)



Miami

For et par dage siden endte vores rute i Miami. Her spiste vi hele gruppen sammen på en cubansk restaurant og sagde derefter farvel :-( Trist, trist, trist - vi har haft to helt fantastiske uger med TrekAmerica holdet, så det var ikke uden en klump i halsen, at der blev taget afsked :-(

Heldigvis havde vi Cathrine til at udfylde tomrummet. Cathrine læser i Tampa, Florida, og kom til Miami samme dag for at tilbringe et par dage sammen med os. Efter den tunge afsked, gik vi på club og dansede. Dagen efter sov vi længe og gik på stranden (hvor alle, til trods for rigeligt brug af faktor 50, endte med en solskoldning! - av av). Vi endte dagen på en af de mange fortovsrestauranter på Ocean Drive med to kæmpe-cocktails - ikke dårligt :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar